3 millioner kilometer på 20 år

  • Forside
  • //
  • 3 millioner kilometer på 20 år

2023 er et stort år for Paw Høst Damsgaard. Tidligere på året fejrede han sin 50-års fødselsdag, og i oktober runder han 20 års ansættelse som lastbilchauffør i Niels Hansen Transport. Selvom han har kørt lastbil fra han var 18 år gammel, elsker han stadig friheden på landevejen.

– Jeg nyder at køre lastbil og er rigtig glad for at være hos Niels Hansen Transport. I alle årene har jeg kørt med slagteriaffald for DAKA. Det er et godt og stabilt job med masser af selvstændighed. Jeg ved altid, hvad jeg skal, og hvordan jeg løser arbejdsopgaven. Den tryghed kan jeg godt lide, fortæller Paw Høst Damsgaard og afslører, at han allerede som helt ung chauffør ”tyvstartede” på DAKA.

– De første 12 år af mit arbejdsliv kørte jeg for andre vognmænd, og allerede som 18-årig kørte jeg som afløser på DAKA. Det er lidt sjovt at tænke tilbage på, at det nu er 32 år siden, siger Paw Høst Damsgaard med et smil.

Kørt i 20 år uden en eneste skade

Niels Hansen Transports 20-års jubilar kører godt 150.000 kilometer om året. Efter et hurtigt regnestykke giver det sammenlagt mere end 3 millioner kilometer på de danske landeveje over de sidste 20 år. Det til trods har Paw Høst Damsgaard aldrig lavet en eneste skade på sin Scania lastbil.

– Jeg er omhyggelig og passer godt på mine ting og mine medtrafikanter. Som lastbilchauffør har du et stort ansvar, og jeg holder altid god afstand og er meget opmærksom, når jeg for eksempel bakker eller drejer. Ligesom jeg er stolt over at være klassificeret i højeste kategori af Scania, når det handler om at køre med forudseenhed og minimere brændstofforbruget, forklarer Paw Høst Damsgaard.

For Paw er Scania nummer 1

Nogle lastbilchauffører foretrækker Volvo. Andre sætter sig helst bag rattet i en MAN, Iveco eller Mercedes. Men for Paw Høst Damsgaard findes der kun Scania.

– Jeg plejer lidt for sjov at sige, at der findes to slags lastbiler. En ny og en brugt Scania. Jeg har snart kørt 1 million kilometer i min nuværende lastbil. Indstigningen er perfekt og kørekomforten helt i top, når det kommer til indstillinger af rattet og sædet, mener Niels Hansen Transports jubilar.

Paw Høst Damsgaard 43

Fremtiden er hos Niels Hansen Transport

Paw Høst Damsgaard har stadig mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og den 50-årige chauffør er ikke i tvivl om, at det bliver hos Niels Hansen Transport.

– Vi har et godt kollegaskab og en god ledelse, der lytter til os. For nogle år siden foreslog jeg, at vi droppede julefrokosten og i stedet for tog på et weekendophold. Det tog ledelsen til sig, og lige siden har vi årligt været på en weekendtur, der giver et godt sammenhold og styrker fællesskabet, understreger Paw Høst Damsgaard, inden han atter starter motoren og sætter kursen mod afhentning af slagteriaffald hos Danish Crown i Herning.

Paw Høst Damsgaard fejres med en reception tirsdag 3. oktober fra kl. 14 – 18 i Løsning, hvor der vil være smørrebrød på firmadomicilet i Løsning.

Del siden:

Vognmand

Har du brug for en solid vognmand til at køre med dit gods? Få løst dine transportopgaver professionelt og til tiden.

Entreprenør

Skal du have kørt materialer fra en grusgrav, jord, affald eller lignende? Få håndteret din entreprenørkørsel stabilt og effektivt.

Krankørsel

Ønsker du en kompetent samarbejdspartner til krankørsel med grabning? Lad os løfte dine opgaver inden for krankørsel.

Trucktrailer

Søger du en erfaren vognmand til trucktrailerkørsel? Få dit gods sikkert frem til den aftalte tid med NHT.

Denne hjemmeside anvender cookies. Du accepterer dette ved at klikke ok eller gå videre.